Gode råd til arbejdsprocessen SRP

  1. Find et emne, som ikke er for bredt. Emnet skal tage udgangspunkt i undervisningen. Det er sjældent en god idé at skrive om en historisk person, fordi det gør det sværere at fastholde, at opgaven skal dreje sig om en problemstilling. Find et emne hvor det er muligt at arbejde med tekster, så du kan vise, at du kan arbejde analytisk og ikke bare referere en historisk sammenhæng. Find inspiration på

http://www.emu.dk/soegning?f%5B0%5D=field_omraade%3A5468&f%5B1%5D=field_fag1%3A5684&f%5B2%5D=field_tags%3A15497

 

  1. Sæt dig ind i dit emne ved at læse i en forholdsvis bred introducerende fremstilling, evt. en gymnasielærebog med gode litteraturhenvisninger, så du, om ikke andet, kan bruge den til at komme videre i litteratursøgningen.

 

  1. Afgræns problemstillingen i samarbejde med læreren.

 

  1. Find litteratur på biblioteket. Husk at vi har et godt skolebibliotek på KG med tilknyttet bibliotekar, som kan hjælpe dig med litteratursøgningen. Du skal hovedsageligt basere din opgave på trykt litteratur, altså bøger, og kun sekundært på materiale fra nettet. Du skal typisk bruge tre til fire bøger. Vær kritisk! Ikke alt du finder, er godt, pålideligt og velegnet. Du vil typisk komme til at anvende materiale, der er skrevet til gymnasieundervisning, men det er fint, hvis du også anvender mere ”akademisk” faglitteratur. Undgå folkeskolebøger. Undgå alt for poppet litteratur af forfattere, der ikke er faghistorikere.

 

Søgeproces:

  • Søg bøger, kilder og artikler (se under ”Søg i bibliotek” på www.skrivopgave.dk)
  • Søg på emneord (fx fra problemformuleringen)
  • Søg i din lokale biblioteksbase (http://www.koldingbib.dk/). Se især under "digitale tilbud"; se under "s"  for "Student Resources in Context"; her kan du fx finde  kilder; se også Press Reader for internationale aviser
  • Søg videre i den nationale biblioteksbase ( www.bibliotek.dk   &  http://alvis-bib.sdu.dk/uhtbin/cgisirsi/x/SIRSI/0/57/60/81/X?user_id=WEBSERVER). På bibliotek.dk (husk login) kan du fx finde artikler (vælg tidsskriftartikler)
  • Brug også google til at søge på sites; fx site:politiken.dk  modreformation
  • Se i bøgerne i biblioteket
  • Undersøg ”skjulte bibliografier” bagerst i lånte bøger

Søg tekster i http://www.emu.dk/modul/perseus-hopper & www.bibliotek.dk  & http://alvis-bib.sdu.dk/uhtbin/cgisirsi/x/SIRSI/0/57/60/81/X?user_id=WEBSERVER & http://www.arkiv.dk/)

Søg artikler m.m. fx i http://www.igl.ku.dk/aigis/ 

 

  1. Læs i relation til din problemstilling og tag løbende notater, - kun notater fra én bog på samme ark. Skriv i stikordsform m. angivelse af sidetal.

 

  1. Præcisér problemstillingen først alene og derefter i samarbejde med læreren – husk at sende et foreløbigt forslag til RI/KKA/HD.

 

  1. Søg evt. manglende informationer.

 

  1. Problemformulering udleveres.

 

  1. Lav disposition og skriv. Skriv selv. Anvend de informationer du har fundet, men skriv ikke af uden at lave henvisninger. Der skal som udgangspunkt være mindst 4 litteraturhenvisninger eller citater på hver side af opgaven. Det er nemt, hvis du har taget notater under arbejdet. Vær ikke afhængig af én enkelt bog eller forfatter.

 

  1. Læs grundigt igennem og kontrollér, at du lever op til de formelle krav defineret i de udleverede papirer.

 

  1. Aflever opgaven på kontoret.

 

Hvordan skal din SRP disponeres?

Forside

 

Titel, navn, klasse, skole, lærer, dato og evt. illustration

1.Indholdsfortegnelse

 Se fx https://www.youtube.com/watch?v=zjEPw9iSJ78

2.Indledning med problemformulering

Her forklarer du, hvad det er for et emne, du vil beskæftige dig med. Du kan kort introducere emnet, så læseren er klar over, hvad det drejer sig om. Indledningen skal munde ud i en problemformulering, dvs. ét eller to-tre sammenhængende spørgsmål, som du søger svar på. Se http://www.kghistorie.dk/82638011

3. Redegørelse

Lav en redegørelse.

For redegørelse se http://www.kghistorie.dk/82638020

4. Hovedafsnit

Her behandler du din problemformuleringen trin for trin ved hjælp af dit materiale. Der kan evt. blive tale om delkonklusioner efter et hovedafsnit alt efter emnets karakter.

Der er her du skal arbejde analytisk. Analysen ligner det, du laver i opgave 3 i skr. græsk og latin. Tag derfor udgangspunkt i http://www.kgklassiker.dk/82948983. Brug den citatteknik, I har lært i latin.

5. Diskussion

For en faglig diskussion se http://www.kgklassiker.dk/82948983

6. Konklusion

Her tager du stilling til, hvad du er nået frem til i forbindelse med din problemformulering. Afsnittet kan evt. have form af en opsummering af delkonklusioner. Måske kan problemformuleringen ikke besvares entydigt og sikkert. Så skal det fremgå – og det skal fremgå, hvorfor det forholder sig sådan.

7. Kildehenvisninger og noter

Man skal kunne se, hvor du har dine oplysninger fra. Selvfølgelig skal der altid være henvisninger efter citater, men du skal også angive, hvorfra du har de oplysninger, du bruger i din fremstilling.

Derfor skal du lave kildehenvisninger med nøjagtig angivelse af forfatter, titel og sidetal. Du kan enten gøre det ved hjælp af fodnoter, som man nemt kan indsætte, når man skriver i Word. Man kan også lave henvisninger i parentes i teksten, hvor man så blot angiver forfatterens navn og sidetallet i den bog, man refererer til. De fulde bibliografiske oplysninger (forfatter, titel, forlag, udgivelsesår) kan så findes i litteraturlisten.

Ønsker du at tilføje supplerende kommentarer, som ikke lige passer ind i din fremstilling, kan du også bruge fodnoter – men noterne skal primært bruges til kildehenvisninger

8. Litteraturliste

Efter konklusionen og evt. noter anføres den i opgaven anvendte litteratur i en samlet liste. Denne litteraturliste indeholder samtlige titler, der har været brugt til opgaven (men kun dem du har brugt rigtigt og lavet litteraturhenvisninger til - ikke dem du evt. bare har bladret i). Titlerne anføres i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn. Litteraturlisten skal indeholde følgende oplysninger om hver eneste titel: Forfatterens efternavn og fornavn. Værkets titel og evt. undertitel. Udgivelsessted og udgivelsesår for værket.

Eksempelvis:

”Brimnes, Niels, Indiens historie efter 1739, Systime, 2007

CARSTENSEN, MOGENS m.fl.: Middelalderliv. Gyldendalske Boghandel. København, 1988.

Hvis værket er en del af et andet værk, en artikel i et tidsskrift eller lignende, anføres dette ved at skrive "trykt i:.......", og det værk der så henvises til anføres på samme måde som de øvrige værker.

9.

Opgaven skal indeholde et kort resumé på engelsk.

10.

Opgavens omfang er ca. 15-20 sider.

 

Brug af Urkund i forbindelse med aflevering af SRP

Før den elektroniske aflevering af SRP i lectio skal alle elever sende en elektronisk udgave af deres opgave til Urkund.

Eleverne modtager, når de har sendt filen med den færdige opgave til Urkund (send kun den færdige, send ikke undervejs), en kvittering på mail om, at opgaven er modtaget. Det er dog ikke sikkert, at denne kommer rettidigt. Derfor skal eleverne lave et print af den afsendte mail og aflevere denne print på skolens kontor senest kl. 11.00. 

Eleverne skal selv sørge for at få den korrekte Urkund-adresse af vejlederne. Det vil være en god idé at afprøve forbindelse, inden der afleveres.

 

RI.koldgym@analysis.urkund.com  eller kka.koldgym@analysis.urkund.com. Der sættes bare de relevante initialer foran.

 

Opgaveudtryk:

Redegørelse: at give en ordnet, forklarende fremstilling.

Analyse: at foretage en kritisk, metodisk undersøgelse af teksterne. Analysen tager udgangspunkt i en sproglig analyse.

Sammenligning: at undersøge ligheder og forskelle.

Diskussion: at sætte forskellige synspunkter overfor hinanden.

Vurdering: at fælde dom over et synspunkt eller et begivenhedsforløb.

 

God arbejdslyst ;-)            

 

2. Mål 

Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne:

– demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder

– demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

– beherske relevante faglige mål i de indgående fag

– udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

– demonstrere evne til faglig formidling

– besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

– beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).